OM OS

 


Ditte Sørensen er uddannet folkeskolelærer og har 8 års erfaring med at undervise børn på meget forskellige faglige niveauer.

Ditte er en pædagogisk ildsjæl, der brænder for at se lyset i hendes elevers øjne, når ny læring falder på plads.

Ditte har ansvar for vores kursers faglige indhold.

Rikke Sørensen er certificeret coach og cand.mag. med speciale i leg og læring.

Rikke udbyder styrkebaseret coaching i firmaet bravehearts og er desuden også uddannet børneyogalærer.

Hos learningland.dk arbejder hun med vores elevers styrker og tro på egne evner gennem enkle øvelser.

 
 

FILOSOFI

 


Efter bogen "Gnisten i arbejdslivet" af Mads Bab.

Har dit barn svært ved at følge med i skolen?  

Hører du dit barn sige ”jeg er også bare dum” eller ”alle de andre er bedre end mig”? 

Savner dit barn redskaber til at bryde ud af den kasse, det er havnet i – og skabe nye successer i skolen?

 

Så kan dit barn have glæde af en tur i Learningland - landet, hvor alle kan lære. 

Vi er specialiseret i at finde dit barns styrker og potentiale og bringe dem aktivt i spil, så dit barn opnår succes med at lære. Vi tror nemlig på, at alle kan lære, når man tager udgangspunkt i den enkeltes personlige styrker og sigter mod konkrete læringsmål og små, sikre success-oplevelser. 

Metodisk inddrager vi erfaringer fra positiv psykologi, styrkebaseret læring og læringsstile. Vi har med vores dygtige og engagerede undervisere og små hold mulighed for at møde dit barn med det helt rette niveau af udfordring og på lige præcis den måde, dit barn lærer aller bedst.

Vi slutter altid vores forløb af med at formulere dit barns optimale læringsstrategier og handlingsplan for flere lærings-successer - en viden, som kan gøre en stor forskel, når barnet er tilbage i egen skole.

 

 

 

 

AKTIVITETER

 


Learningland tilbyder korte, fokuserede undervisningsforløb, der sigter mod at give elever i folkeskolen et boost af læring, energi og selvtillid. 

Vores forløb indeholder:

- Faglig målsætning i samarbejde med barnet
- Dit barns topstyrker – test og øvelser
- Specifikke faglige successer ud fra en legende tilgang
- Læringsstrategier med udgangspunkt i dit barns personlige styrkeprofil
- Dit barns handlingsplan mod flere lærings-successer 

 

Det får dit barn ud af en tur i Learningland:

- Konkrete, faglige ryk inden for dansk, engelsk eller matematik
- Succesoplevelser, som kan accelerere læringen i folkeskolen
- Erfaring med, at det faktisk kan være sjovt at lære 
- Viden om, hvordan han eller hun lærer bedst

 

Det får du ud af at sende dit barn i Learningland:

- En større bevidsthed om dit barns særlige udfordringer og muligheder
- Indsigt i dit barns største personlige styrker
- Inspiration til, hvordan du bedst støtter dit barn
- Et gladere barn med større mod på livet – også skolelivet 

 

"Vi sendte spændt vores søn i Learningland, og efter bare tre dage vendte han tilbage med styrket selvværd og udviklede kompetencer. Hans melding var: Det skal jeg bare igen!"

Trine Pallesen, mor til dreng i 5. klasse

 

BLIV UNDERVISER


Vi har et stort netværk af undervisere, som vi gør brug af efter behov. Kan du lide at undervise børn og unge i folkeskole-alderen, og har du undervisnings-kompetence i dansk, engelsk eller matematik, så hører vi meget gerne fra dig. Det samme gælder, hvis du er coach eller har anden erfaring med at arbejde med børns personlige styrker og selvværd.

Vi bruger kun betalte undervisere og arbejder typisk i weekender og skoleferier. 

 

 

KONTAKT

 



Har du et spørgsmål, eller ønsker du at tilmelde dit barn et af vores kurser, er du velkommen til at kontakte os.

Vi hører også gerne fra dig, hvis du ønsker at booke et skræddersyet kursus eller foredrag.

Ditte Sørensen:
ditte@learningland.dk
20 82 79 12

Rikke Sørensen:
rikke@learningland.dk
26 13 03 93